Oftest stillede spørgsmål

Alt du har brug for at vide om ViaBill hvad enten du er en shopper eller en webshop finder du nedenstående. Skriv til os i chatten, hvis ikke du kan finde svar på dit spørgsmål.

Generelt

Hvad er ViaBill?

ViaBill er en betalingsmetode, der giver dig mulighed for at shoppe så mange gange du vil for 2.000 kr. ViaBill gør det muligt for dig at “Købe nu og betale senere”. Når du betaler ViaBill tilbage, betaler du i 4 lige store månedlige betalinger – helt uden renter.

    • du bliver godkendt med det samme, når du er ved kassen
    • det er gratis for dig at bruge ViaBill
    • du kan shoppe på mere end +4.000 webshops
Er der renter og gebyrer med ViaBill?

Der er ingen renter og gebyrer, når du betaler med ViaBill. Det er gratis at have en ViaBill konto, når du shopper for op til 2.000 kr. Hvis du derimod ønsker at shoppe for mere, har du mulighed for at blive opgraderet til en gebyrbærende konto på 5.000 eller 10.000 kr. Her vil der være et gebyr på henholdsvis 49 kr. og 99 kr.

Vi tror på gennemsigtige priser.

Hvilke informationer skal I bruge, når jeg tilmelder mig?
Vi skal bruge din email, mobilnummer, CPR-nummer og et kreditkort, når du tilmelder dig ViaBill og dermed foretager dit første køb med ViaBill.

Ved dit næste køb med ViaBill skal du kun indtaste mobilnummer og verificere det med en sms-kode.

ViaBill er fuldstændig sikkert.

Hvordan tilmelder jeg mig ViaBill?

Du kan tilmelde dig ViaBill ved kassen på alle webshops, der har ViaBill. Det er enkelt. Du skal bare vælge ViaBill som betalingsmetode under betalingsvalg.

Første gang du betaler med ViaBill, skal du igennem en ultrakort oprettelse. Her har vi kun brug for din email, mobilnummer, CPR-nummer og dine kortoplysninger. Du ved indenfor 20 sekunder , om du er godkendt til at betale med ViaBill.

For at bruge ViaBill skal du:

  • være minimum 18 år
  • have et gyldigt og verificerbart mobilnummer
  • have et dansk betalingskort (VISA eller Mastercard)